Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints enig med ny chef

20.12.2024 Kl. 11:11

Afløseren for Russell Martin i Southampton bliver formentlig Ivan Juric.

Det melder Fabrizio Romano på X.

Aftalen ligger klar til underskrift fredag. Juric blev i november fyret efter kun 54 dage i spidsen for Roma. Siden har han været uden job.

Den 49-årige kroat har også trænet mandskaber som Torino, Genoa og Hellas Verona. Han tilbragte de sidste ni år af sin spillerkarriere i Italien og har aldrig trænet udenfor støvlelandet.

Martin blev fyret, efter at Saints tabte hjemme med hele 0-5 til Tottenham den 15. december. Torsdag røg mandskabet ud af Carabao Cuppen til Liverpool. Southampton ligger sidst i Premier League med sølle fem point for 16 kampe.

Danny Röhl, Carlos Corberan og Kasper Hjulmand har været blandt de navne, som er blevet meldt i spil til jobbet i klubben på den engelske sydkyst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce