Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skuffet Amorim: - I aften føler jeg intet

20.12.2024 Kl. 08:40

Rúben Amorim og Manchester United måtte se sig slået, da de torsdag besøgte Tottenham i Carabao Cuppens kvartfinale.

Kampen endte 4-3 til Spurs, og det betyder, at De Røde Djævle er færdige i årets Carabao Cup.

Derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at Rúben Amorim, Manchester Uniteds portugisiske cheftræner, var en skuffet mand efter opgøret.

Det er da også tydeligt at mærke i de svar, han efterfølgende gav i interviewet med Manchester Uniteds egne medier. Her blev han spurgt, hvad han havde lært af torsdagens kamp.

– Jeg vil tænke over det i morgen. I aften føler jeg intet. Der er intet, jeg kan sige til dig.

– I morgen vil jeg have en masse ting, fordi jeg så kampen.

– I aften tabte vi, og vi skal tage os en aften til at tænke, og i morgen vil vi have en masse gode ting fra denne kamp, lyder det fra Amorim på Manchester Uniteds hjemmeside.

Læs også: Stor hyldest af Eriksen: Uniteds bedste

Rúben Amorim og Manchester United har ikke lang tid til at ærgre sig over torsdagens exit. I weekenden skal de således i aktion igen, når Bournemouth gæster Old Trafford.

Du kan se alle målene fra torsdagens vilde Carabao Cup-kamp øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce

Annonce