Få overblikket: De er videre til semifinalen i Carabao Cuppen
Vi har onsdag aften taget hul på kvartfinalerne i Carabao Cuppen.
Tre kampe blev spillet onsdag, mens en enkelt (Tottenham – Manchester United) finder sted i morgen, torsdag.
LÆS OGSÅ: Gabriel Jesus i vild byttehandel?
I skrivende stund er seks hold fortsat tilbage i turneringen.
Herunder kan du se, hvem der gik videre. De hold, der avancerede, er markeret med fed.
Arsenal – Crystal Palace (3-2)
Newcastle – Brentford (3-1)
Southampton – Liverpool (1-2)
I morgen, torsdag, venter vel nok det største opgør i disse kvartfinaler, når Ruben Amorims mandskab rejser til det nordlige London for at møde Tottenham, der ligeledes er placeret i midten af tabellen i Premier League.
Det har været en svær anden sæson for Ange Postecoglou hos Spurs. Fansene begynder at miste tålmodigheden, idet klubben i endnu en sæson ikke formår at slippe væk fra middelmådigheden, der længe har omgærdet klubben. De har dog stadig en fremragende chance for at avancere i ligacuppen, og Postecoglou har da også for vane at levere et trofæ i sin anden sæson hos de klubber, han har været hos.
Manchester United har også store vanskeligheder ved at komme tilbage til, hvor de gerne ser sig selv høre til i Premier League, men deres præstationer i pokalturneringerne i de senere år har været stærke. I 2023 triumferede man i Carabao Cuppen ved at slå Newcastle i finalen, og i sidste sæson var det FA Cuppen, klubben snuppede efter en heroisk sejr over Manchester City. Amorim har en chance for at fortsætte tendensen, men torsdag aften venter altså en stor udfordring.
Tottenham kan muligvis få gavn Heung-min Son og Destiny Udogie til opgøret, selvom de begge pådrog sig slag i weekendens kamp mod Southampton. Til gengæld må klubben med vished undvære Micky van de Ven, Cristian Romero, Guglielmo Vicario, Richarlison, Rodrigo Bentancur, Wilson Odoberts og Ben Davies.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Liverpool vil hente Chelsea-stjerne
Manchester United må undvære Mason Mount, Luke Shaw og Marcus Rashford. Alejandro Garnacho kan til gengæld vende tilbage til startopstillingen, efter at han blev droppet i Manchester-derbyet i weekenden.
Opdateres…



















