Overraskende: Han kan være den næste angriber i Arsenal
Arsenal har længe været på udkig efter en ny angriber, hvorfor porteføljen af potentielle nye 9’ere til hovedstadsklubben efterhånden er blevet lang og overskuelig.
Nu meddeler Sky Sports News, at Mikel Arteta med stor sandsynlighed kan have fundet sin næste angriber.
Det er hverken Alexander Isak, Jonathan David, Marcus Rashford, Viktor Gyökeres eller en helt femte angriber, der kan være løsningen på Arsenals angrebsproblemer.
Tværtimod kan den næste kanonslagkraftige bomber for The Gunners allerede figurere i truppen. Nemlig den blot 17-årige Ethan Nwaneri, der har fået en del spilminutter for Arsenal i indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: Smed stor bombe: Her er fem alternativer for Rashford
Ifølge Mikel Arteta har den unge englænder allerede markante kvaliteter, som kan være guld værd for fremtiden.
– Han (Ethan Nwaneri, red.) kan spille på højre og venstre midtbane, højre og venstre angriber og kunne meget vel udvikle sig til at blive en 9’er.
– Han har en helt fantastisk evne til at score, når han får chancen foran mål. Det har han allerede bevist flere gange, fortæller Arteta til Sky Sports News.
LÆS OGSÅ: Skøn video: Rasmus Højlund og Christian Eriksen på slap line
Nwaneri er et produkt af Arsenals akademi og har allerede en transferværdi på over 200 millioner kroner ifølge Transfermarkt.
I denne sæson har han i alt 23 optrædener for Arsenal fordelt over alle turneringer. Nwaneri har scoret hele syv gange i sin debutsæson. Derudover har det unge stjerneskud et hav af ungdomslandskampe for England under bæltet. Senest for Englands U19-landshold, hvor han fik debut i september sidste år.



















