PL-start: Sådan ser det ud for danskerne
Premier League er blevet skudt i gang, og det er som altid en spændende sæson, vi har i vente – også med danske briller, hvor flere danske etablerede landsholdsspillere stadig er at finde i verdens bedste fodboldliga. Christian Eriksen må dog anses for at være den helt store danske stjerne i Premier League, hvor han også antages for at være den med sandsynlighed for mest spilletid. Morten Olsen er enig i de betragtninger.
– Vi kan godt tillade os at have store forventninger til Christan (Eriksen, red.). Han har bevist, han både fysisk og mentalt kan klare udfordringen. Den store udfordring for ham er nu, at han skal være endnu mere dominerende, siger landstræner Morten Olsen til Ekstra Bladet.
Udover Christian Eriksen er der seks andre danske spillere i Premier League, der dog synes at skulle være langt fra udsigten til succes i deres respektive klubber i den bedste engelske fodboldrække.
Den spiller, udover Christian Eriksen, der er størst forventninger til, er Kasper Schmeichel, der efter flere års fravær fra Premier League nu vender tilbage. Han har dog et stort pres på sine skuldre, især grundet hans efternavn, men formår han at tackle det store pres, vil han helt sikkert være i stand til at kunne opnå succes og måske være med til at sørge for overlevelse til Leicester. Dog er Kasper Schmeichel i samme båd som Eriksen med hensyn til spilletid, da de to har udsigt til fast spilletid, som tingene ser ud lige nu.
Anderledes ser det dog ud for de to målmænd, Thomas Sørensen og Anders Lindegaard, der begge to ser ud til at få en reserverolle i deres respektive klubber, Stoke City og Manchester United. Anders Lindegaard har endda givet udtryk for, at han gerne vil skifte til en anden klub, fordi han ønsker mere spilletid. I samme båd som disse to spillere finder vi Daniel Agger. Han ser heller ikke ud til at blive førstevalg i Liverpool, hvor danskeren også har været rygtet væk fra Merseyside-klubben i lang, lang tid.
Til sidste har vi Jores Okore og Andreas Christiansen. Førstnævnte er endelig blevet sin alvorlige korsbåndsskade kvit og kan dermed se frem til en sæson uden skaldeskvaler – forhåbentlig, men han skal stadig kæmpe en hård kamp for at etablere sig på Aston Villas hold. Sidstenævnte, Andreas Christiansen, har ikke meget spilletid at se frem til heller, da Chelsea hen over sommeren har forstærket sig over hele linjen og er meget titel-sultne.