Netop fyret manager var tæt på at blive Liverpool-boss
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Liverpool er kommet godt fra land i denne sæson.
The Reds har godt nok spillet uafgjort i de seneste to Premier League-kampe mod henholdsvis Newcastle og Fulham, men de er stadig i toppen af tabellen i både Premier League og Champions League.
LÆS OGSÅ: Odds 1,5: Han er kæmpe favorit til næste fyring i Premier League
Slot har dog vundet 20 ud af de første 24 kampe hos Liverpool til dato med blot et enkelt nederlag til følge.
Samme beskrivelse kan ikke siges om Pep Lijnders, der mandag fik sparket hos østrigske Red Bull Salzburg.
RB Salzburg har i de seneste mange år været altdominerende i den bedste østrigske liga. Det er der dog blevet lavet om på i denne sæson.
Efter 16 runder er RB Salzburg placeret på femtepladsen med hele ti point op til Sturm Graz på førstepladsen.
I Champions League er det også gået rigtig skidt for den østrigske storklub. Efter seks runder er klubben nummer 32 i ligafasen med blot tre point.
Det er måske nemt at glemme, men Lijnders var faktisk i spil til jobbet, netop da Jürgen Klopp havde truffet sin beslutning om at takke af.
Det bekræftede Lijnders også selv i et interview.
– Mike Gordon (præsident for FSG, red.) sagde til mig: ‘Pep, vi overvejede dig virkelig, men jeg mener, det er rimeligt for dig, at vi ikke ansætter dig lige efter Jürgen’, fortalte Lijnders ifølge lokalavisen Liverpool Echo.
– Mike er en god fyr. Han vidste det også godt. Jeg havde gjort min målsætning klar. Det var det bedste for fremtiden, lød det videre fra Lijnders.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Premier League-klub vil ansætte Kasper Hjulmand
Men mon ikke, at Liverpool er glade for, at de gik med Slot – trods alt.



















