FA Cuppen bekræfter stor ændring
Tredje runde af FA Cuppen finder sted fra 9. til 13. januar næste år, og der er store kampe i vente på tværs af hele England.
Arsenal er værter for et opgør mod Manchester United, mens Manchester City tager imod Salford City.
LÆS OGSÅ: Oddset styrtdykker: Er det næste klub for Rashford?
Tamworth møder Premier League-mandskabet Tottenham, mens Harrogate Town skal en tur til Elland Road, hvor Leeds United venter.
Forud for opgørene, der finder sted i næste måned, har det engelske fodboldforbund, FA, bekræftet, at VAR kun vil blive taget i brug fra femte runde og frem.
Dermed kommer VAR ikke i brug i FA Cuppen i både tredje og fjerde runde.
– Video Assistant Referees (VAR) vil kun blive benyttet i FA Cuppen 2024/25 fra femte runde og frem.
– Der er nået enighed om, at VAR vil blive brugt i hver kamp fra femte runde frem til finalen på Wembley, og at det ikke vil være i funktion i tredje og fjerde runde.
– VAR har kun tidligere været brugt i FA Cup-kampe på Wembley og Premier League-stadions på grund af infrastruktur, arbejdsbyrde og de omkostninger, der er forbundet hermed.
LÆS OGSÅ: Overraskende beslutning: Salah-sagaen omsider forbi
– Beslutningen sikrer, at der er en konsistent tilgang fra dommerne til alle klubber på hvert et stadie i turneringen, skriver FA.


















