Bekræftet: Swansea sælger duo til Qatar-klubber
Forsvarspilleren Chico Flores og kantspilleren Pablo Hernández er blevet solgt til to klubber i Qatar. Chico tiltræder i Michael Laudrups nuværende klub, Lekhwiya, mens Hernández er skiftet til Al-Arabi.
– Det føles som om, at jeg forlader min familie. Klubben er speciel, fordi alle gør en indsats for at føle dig tilpas og velkommen i hver eneste dag, udtaler Chico Flores til Swanseas hjemmeside.
– Jeg har virkelig nydt min tid her. Det var ét af de bedste øjeblikke i min karriere, da vi vandt League Cuppen. Jeg vil altid følge Swanseas resultater, og jeg vil aldrig glemme, hvad klubben har gjort for mig.
Chico Flores og Pablo Hernández kom til Liberty Stadium i 2012, men skal nu på nye eventyr i Qatar, hvor en spændende fremtid venter dem begge to.