Thomas Frank giver overraskende svar
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Thomas Frank og Brentford har fået en rigtig fornuftig indledning på sæsonen.
Efter 15 spillerunder er holdet placeret som nummer ni i Premier League. Her er det blevet til i alt 23 point.
Men i weekenden venter en vanskelig opgave, når Brentford tager den korte tur til Stamford Bridge, hvor Chelsea venter.
Enzo Marescas hold er ganske godt kørende og indtager lige nu Premier Leagues andenplads. Op til kampen er Thomas Frank blevet spurgt, hvilket hold han lige nu anser som værende det bedste i Premier League.
Her giver den danske succestræner et noget overraskende svar – han mener nemlig, at det er Chelsea, der er Premier Leagues bedste hold lige nu.
– De (Chelsea, red.) er måske det bedste hold i Premier League lige nu. Og de er måske i en bedre form end Liverpool, selvom de er i toppen af rækken.
– De spiller fantastisk fodbold og er godt trænet. Maresca (Enzo, red.) har gjort et flot stykke arbejde indtil nu med sin stab. De ser ekstremt farlige ud, siger Thomas Frank ifølge Metro.
Læs også: Thomas Frank har skabt et mirakel
Selvom Thomas Frank mener, at Chelsea er det bedste hold i Premier League lige nu, er det Liverpool, der fører rækken relativt klart. Arne Slots mandskab har fire point ned til Chelsea på andenpladsen. Væsentligt er det desuden, at holdet fra Anfield har spillet én kamp færre end The Blues.


















