Bayern München vil købe målmand i Premier League
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Bayern München er klar over, at Manuel Neuer ikke holder for evigt.
Den 38-årige tysker har nemlig kontraktudløb efter sæsonen. Det forventes dog, at han forlænger med et enkelt år. Og lige nu er han ude med et brækket ribben.
– Han har brækket sit ribben. Han spiller formentlig ikke igen i år. Det vigtigste er nu, hvordan han kommer sig. Forhåbentlig har vi Manuel tilbage i januar, sagde Bayern München-træner Vincent Kompany.
Derfor er Bundesligaens førerhold også begyndt at se sig om efter en mulig erstatning. Her bliver der kigget mod Premier League.
Det er Brighton-keeperen Bart Verbruggen, som den tyske storklub er interesseret i at få fingrene i. Det skriver den tyske journalist Christian Falk.
– Bayern vil arrangere en lejeaftale i sommerens transfervindue for at sikre sig, at han får førsteholdsminutter, siger han.
– Med det in mente har de brug for en reserve for Neuer. Derfor har de kig på Bart Verbruggen, som de tror rigtig meget på.
– Bayern har besluttet, at de har brug for en god målmand bag Neuer. Måske har de også brug for en, der kan blive førstevalg.
Læs også: Thomas Frank har skabt et mirakel
22-årige Verbruggen etablerede sig i sidste sæson som førstevalg for Brighton. Her konkurrerede han med Jason Steele. Der er dog ikke længere tvivl om, at hollænderen er fast mand.
Han har fået 18 landskampe for Holland og har kontrakt med Brighton til sommeren 2028.


















