United har mundtlig aftale på plads om første Amorim-signing
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Ruben Amorim får snart sin første julegave i indeværende kalenderår.
Den nyansatte United-boss kunne glæde sig over, at Rasmus Højlund torsdag aften diskede op med to vigtige scoringer, men nu er der endnu mere, der kan få den 39-årige portugiser fra sit hjemlands hovedstad til at juble.
LÆS OGSÅ: Amorim og Fernandes ‘tydeligt frustreret’ over én United-spiller
Det forlyder nemlig, at han har sin første signing på plads.
Således skulle der være en mundtlig aftale på plads mellem Manchester United og Cerro Porteño fra Paraguay angående den 17-årige venstre back Diego León.
Det beretter journalisten Daniel Maciel torsdag.
Det er gået hurtigt i de seneste 48 døgn, og en handel til omtrent 36 millioner kroner lader til at være færdiggjort.
Ruben Amorims første signing til Old Trafford kan dog ikke selv fuldende transferen, førend han fylder 18 år, som først sker i midten af 2025.
León har selv forholdt sig roligt til spekulationerne. Til gengæld har hans nærmeste familiemedlemmer plapret løs i den paraguayanske sportspresse.
Ikke mindst moderen, Brigida Blanco, der udtalte sig således på vegne af sin søn:
– Diego er afslappet. Jeg spurgte ham, om han gerne ville skifte (til Manchester United, red.), og han sagde, at det var enhver fodboldspillers drøm. Han er overbevist om, at han skifter. Han ønsker selv at skifte, fortalte hun.
Diegos bror, Herman, har også givet sit besyv med på vegne af sit familiemedlem.
– ‘Jeg håber, der kommer noget ud af det’, var det første, min bror sagde til mig, da vi fortalte ham, hvad der blev skrevet på de sociale medier om Uniteds interesse, fortalte han tidligere på dagen.
Selvom mundtlige aftaler fra tid til anden kan falde til jorden, har Leóns entourage såmænd allerede sikret sig, forsikrer Maciel.
Der synes således intet til hinder for, at Amorim nu endnu engang kan danse glædeligt rundt om juletræet i det nye hjem i Manchester.
Mon ikke, at han også i løbet af 2025 får lov til at vælge et par spillere at forstærke sin trup med. Det kunne ud fra lokalavisen Manchester Evening News’ karakterbog efter opgøret mod Viktoria Plzen tyde på, at spillertruppen trænger til et gevaldigt løft.
LÆS OGSÅ: Tre gigantklubber jagter Marcus Rashford
Lokalrivalerne fra Manchester City har desuden også voldsomme planer om at opruste sig efter en skidt stime.



















