Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Johan Lange har fået en markant opgave

Af Emil Plovgaard
12.12.2024 Kl. 17:24

Johan Lange er kommet på en svær opgave.

Den danske sportsdirektør i Tottenham skal nemlig forsøge at slå både Chelsea og Manchester City, hvis han ønsker, at en transfer skal findes sted.

LÆS OGSÅ: Richarlison i chokskifte?

Spurs ventes at være på udkig efter en midtstopper i det kommende transfervindue, der begynder i næste måned, efter at truppen er blevet decimeret på det område indtil videre i denne sæson.

Micky van de Ven og Cristian Romero har været ude i store perioder af denne sæson, og duoen er også ude af aftenens Europa League-opgør mod Rangers.

Ben Davies er ligeledes ude, og derfor forventes det, at manager Ange Postecoglou benytter sig af sommersigningen Archie Gray på midtstopperpositionen, hvor han får selskab af Radu Dragusin.

Dragusin har set ringe ud i flere situationer, og Davies har kontraktudløb til sommer, så derfor er klubbens interesse i en midtstopper formentlig.

I den forbindelse noterer mediet Give Me Sport sig, at danske Johan Lange fører an i forhandlingerne med Bournemouths Illia Zabarnyi.

Den 22-årige midtstopper har imponeret, siden han skiftede til den engelske sydkyst fra Dynamo Kiev i januar 2023. Det er indtil videre blevet til 62 optrædener for The Cherries.

Zabarnyi, der har spillet 45 A-landskampe for Ukraine, kan koste mere end 452 millioner kroner, og det vides endnu ikke, om Johan Lange og Tottenham er klar til at betale en sådan overgangssum.

Zabarnyi vil forventeligt blive tredjevalg bag både Van de Ven og Romero, når de to midtstoppere ellers er klar til kamp.

LÆS OGSÅ: Tottenham i forhandlinger om dobbeltsigning

Romero bliver dog sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid, så i det øjemed kan ukraineren tænkes at være en direkte erstatning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce