- Salah bliver i Liverpool
Mohamed Salah har ikke mange muligheder for at vælge sin nye klub, mener Jamie Carragher.
Derfor tror den tidligere Liverpool-spiller også, at han ender med at forlænge sin kontrakt hos den engelske storklub.
– Jeg elsker Mohamed Salah. Han er en af de bedste spillere i verden. Men grunden til han ikke vil have mange andre muligheder er på grund af hans alder.
– Når man tjener den slags penge, og man taler om en lønstigning, er det ikke 10 eller 20 kroner om ugen.
– Hvor offensive spillere har Real Madrid? Barcelona har rod i økonomien, og PSG er ikke i nærheden af Liverpool.
– Der er kun fire eller fem klubber, der realistisk set kan vinde Champions League. Liverpool er én af dem.
– Han kommer til at blive, da jeg ikke er sikker på, der er mange muligheder. Han er ikke klar til at tage til Saudi Arabien. Det kan han gøre om tre år.
– Salah er drevet af muligheden for at slå målrekorden eller noget lignende for Liverpool, siger Carragher i podcasten Stick to Football.
Læs også: – Jeg tror virkelig, City sprænger banken
De seneste meldinger går på, at Liverpool har tilbudt egypteren en ny kontrakt. Forventningen er også, at han ender med at sætte sin underskrift på en ny aftale.



















