Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort Chelsea-indkøb vil udlejes

12.12.2024 Kl. 13:53

Chelsea betalte 172 millioner kroner for at købe en ny spiller i sommerens transfervindue. Indtil videre har han dog ikke spillet en eneste kamp for klubben. 

En forstrækning har nemlig holdt Omari Kellyman ude en stor del af denne sæson. Uanset hvad havde det dog nok været svært at se ham få en masse spilletid. 

For de offensive profiler hos Chelsea har i den grad leveret varen i denne sæson. Vejen til spilletid havde uanset hvad været lang for den 19-årige englænder. 

Derfor skriver BBC nu også, at han er åben for at blive udlejet i januar, når transfervinduet åbner. 

Det vil give midtbanetalentet en mulighed for at få spilletid i en anden klub. Det er især en Championship-klub, som Kellyman håber at kunne tørne ud for. 

Samtidig skriver det britiske medie, at Kellyman er tæt på at være klar igen efter sin langvarige skade. Siden september har han været ukampdygtig. 

Inden da nåede han at spille to kampe for Chelseas U21-mandskab. Inden transfervinduet håber han at gøre comeback og vise sig frem. 

Han nåede at spille seks førsteholdskampe for Aston Villa, inden han skiftede klub. 

Læs også: Dansker i spil til stort Premier League-job

Derudover skriver BBC også, at både Ben Chilwell, Deivid Washington og Harvey Vale kan skifte i det kommende transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce