Premier League-klubber jagter Ernest Nuamah
Ernest Nuamah kan være på vej til Premier League.
For Lyon-stjernen, der slog sit navn fast i FC Nordsjælland, er på radaren i flere engelske klubber.
Det skriver Get Football France.
Mediet mener således at vide, at Crystal Palace, Everton og Fulham alle har interesse i at hente Ernest Nuamah til England.
Get Football France skriver videre, at både Fulham og Everton havde stor interesse i at tilknytte Nuamah sidste sommer. Mediet mener, at de to klubber vil genoptage interessen i forbindelse med vinterens transfervindue. Her er det altså vurdering, at også Crystal Palace påtænker at byde sig til.
Ernest Nuamah er fast mand i Lyon, hvor han er en markant profil.
Mens Fulham har fået en flot sæsonstart, har det været anderledes vanskeligt for Everton og Crystal Palace, der begge er at finde i den tunge ende af Premier League.
Lyon har, med Nuamah i truppen, fået en god sæsonstart. Det har ført holdet til en aktuel placering som nummer 5 i den franske Ligue 1.
Læs også: Stor signing på vej: Liverpool øjner Premier League-profil
Ernest Nuamah forlod FC Nordsjælland i 2023. Han spillede senest fuld tid for Ghanas landshold, da de i midten af november tabte til Niger i kvalifikationen til Africa Cup Of Nations.
Ernest Nuamahs kontrakt med Lyon løber frem til sommeren 2028.


















