Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mexico-boss: Hernandez bør forlade United

12.08.2014 Kl. 07:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Javier Hernandez fik blot seks kampe fra start for Manchester United i sidste sæson, og det er tvivlsomt, hvorvidt han er med i Louis van Gaals planer.

Mexicos landstræner, Miguel Herrera, er ikke tvivl om, at Chicharito bør finde sig en ny klub.

– Jeg mener, at han bør forlade United. Jeg tror, at Juventus ville være en god mulighed for ham, fortæller Herrera ifølge ESPN.

– Når en træner ikke ønsker dig, og når du havde dine bedste oplevelser og øjeblikke med den træner, der ønskede dig, men som er væk nu, så er det på tide at skifte. Der er mange muligheder. Det er ikke dårlige muligheder. Hvis han skifter til Juventus, ville det blive et ekstraordinært hold. Det ville uden tvivl være godt for ham. Forhåbentlig får han mere spilletid.

Miguel Herrera gav ikke selv Hernandez meget spilletid til VM, hvor United-angriberen igen havde rollen som supersub.

 

Annonce