Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelseas akademi er det bedste i England

11.12.2024 Kl. 15:55

Der er ingen engelske klubber, der kan måle sig med Chelseas akademi. 

The Blues har med afstand skabt flest spillere, som har fået debut på det engelske landshold. 

Det viser en opgørelse, som Training Ground Guru har lavet. 

I 2012 skabte Premier League en plan, der skulle revolutionere spillerudviklingen og skabe flere talenter. 

Sidenhen er der 63 spillere, som ud fra projektet har fået debut på det engelske landshold. De har fordelt sig over 28 forskellige akademier i England. 

Ingen af dem kan dog måle sig med Chelseas akademi. London-klubben har i alt produceret 13 spillere, som har fået debut på landsholdet. 

Det er langt mere end Manchester United, som er nummer to på listen. Seks spillere fra De Røde Djævles akademi har fået debut på det engelske landshold siden 2012. 

Herefter følger Manchester City, Arsenal, Liverpool og Tottenham. 

Naturligt nok er det også spillere fra Chelseas akademi, som i den periode har fået flest landskampe. 135 kampe for England er det blevet til for de spillere. 

Her er Manchester United igen nummer to på listen med 109 optrædener. 

Læs også: Sir Alex Ferguson forhindrer nyt United-selvmål

Blandt spillerne fra Chelseas akademi er det blandt andre Reece James, Conor Gallagher, Levi Colwill og Tammy Abraham. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce