Arsenal kigger på græsk Vermaelen-erstatning
The Gunners solgte over weekenden klubbens anfører, Thomas Vermaelen, til FC Barcelona for £15 millioner. Det efterlader Arsenal med ganske få alternativer til Per Mertesacker og Laurent Koscielny i det centrale forsvar.
Derfor har Arsene Wenger nu udset sig en erstatning for den belgiske landsholdsspiller, og ifølge TMW, har Gunners-manageren identificeret Manolas som sit primære mål.
Manolas har været fast mand i Olympiakos, siden han i 2012 kom til den græske storklub. Den 23-årige har også fået 13 landskampe for Grækenland, og han var senest med til VM-slutrunden i Brasilien, hvor Grækenland gik videre fra gruppespillet.
Juventus, Napoli og Roma jagter angiveligt også Manolas, men TalkSport mener altså, at Arsenal fører kampen om den talentfulde midtstopper.