Monk tvivler på De Guzman-retur
Hollandske Jonathan fulgte for 2 år siden med danske Michael Laudrup til Swansea i Premier League på en lejeaftale. Her har den hollandske VM-spiller udviklet sig til en kæmpe profil på det walisiske mandskab, hvorfor klubben har været interesseret i at gøre aftalen permanent.
Andre klubber har dog vist interesse for De Guzman, der endnu ikke har taget en endelig beslutning omkring sin fremtid. Swansea-manager Gary Monk tvivler dog på, at De Guzman fortsætter karrieren hos waliserne:
– Jeg talte med De Guzman tidligere på sommeren, og han ønskede at holde sine muligheder åben.
– Samtidig så lukker transfervinduet snart, og jeg har ikke tænkt mig at vente i evigheder.
Selvom Monk tvivler på den hollandske landsholdsspiller, så vil han ikke lukke døren for De Guzman, hvis han ombestemmer sig og har lyst til at fortsætte i klubben:
– Når det er sagt, så vil jeg ikke lukke døren for De Guzman, men det er ham som skal tage en beslutning.