Ole Gunnar Solskjær afviser trænerjob
Ole Gunnar Solskjær har takket nej til et trænerjob, forlyder det nu.
Den 51-årige nordmand fik muligheden for at stå i spidsen for en klub, han kender rigtig godt. Men det var ikke noget, som han havde lyst til lige nu.
Det er det norske VG, som har historien om den tidligere Manchester United-manager.
Efter sæsonen, som netop er slut i Norge, valgte Molde at fyre sin cheftræner Erling Moe. Herefter ringede klubbens formand, Leif-Arne Langøy, til Ole Gunnar Solskjær.
Hurtigt gav den tidligere topangriber dog klar besked om, at han ikke var interesseret i jobbet.
Læs også: Manchester United vil sælge stjernespiller
Han blev fyret hos Manchester United i november 2021. Siden dengang har han ikke haft et andet trænerjob.
Dette efterår åbnede han dog muligheden for, at han kan blive norsk landstræner i fremtiden. Han fik også tilbuddet fra DBU om at blive dansk landstræner. Han valgte dog at sige nej tidligt i forløbet.
Læs også: Thomas Frank går viralt
Han har i to omgange tidligere stået i spidsen for Molde. Her har han vundet to norske mesterskaber og en pokaltitel.
I de seneste knap to år har han været ansat hos UEFA. Her har han haft et job som kampanalytiker for det europæiske fodboldforbund.



















