Dan Ashworth i vildt skifte til United-rival?
Dan Ashworth er en færdig mand i Manchester United efter fælles fodslag om en opsigelse søndag.
Den engelske sportsdirektør nåede blot fem måneder i jobbet hos Manchester United. Han var ellers blev købt fri i Newcastle – og ganske dyrt endda.
Nu er han fri på markedet, men det behøver han ikke nødvendigvis være i særlig lang tid.
Læs også: Han ville have Thomas Frank
I hvert skriver The Athletic, at der blandt folk fra miljøet nævnes, at Arsenal leder efter en ny sportsdirektør.
I efteråret sagde The Gunners farvel til Edu, som i flere år har været sportsdirektør i klubben.
Der er også en forbindelse fra Dan Ashworth og til den inderste kreds i Arsenal. Den administrerende direktør i London-klubben, Richard Garlick, arbejdede således sammen med Ashworth i West Bromwich for år tilbage.
Samtidig understreger mediet dog, at der for nuværende ikke er indikationer på, at der er noget konkret under opsejling.
Læs også: Thomas Frank og Brentford er Premier Leagues bedste
Tidligere har der været meldinger om, at Arsenal har kig på Real Sociedads spanske sportsdirektør.
For nuværende er det dog andre kræfter, der varetager sportsdirektørens job i London-klubben frem mod det kommende transfervindue.
Her er forventningen dog heller ikke, at Arsenal vil handle stort ind.



















