Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det skorter på tilbud for Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
08.12.2024 Kl. 11:26

Christian Eriksen er en af de spillere, der ventes at forlade Manchester United efter denne sæson.

Danskeren har kontraktudløb ved sæsonens udgang, og den bliver med stor sandsynlighed ikke forlænget.

LÆS OGSÅ: Brutal afsked: Amorim kasserer dyrt flop

Viaplay-ekspert Thomas Gravesen fældede lørdag dom over den danske midtbanespiller. I studiet hos Viaplay sagde han blandt andet, at midtbanespilleren skal finde sig en ny arbejdsgiver.

– Der er et udskilningsræs i gang hos Manchester United lige nu, sagde Viaplay-eksperten.

– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United, lød  det blandt andet fra Gravesen.

Men danskeren kan få svært ved at finde sig en ny klub. Det lyder nemlig, at Christian Eriksen ikke råder over så mange tilbud, efter at José Mourinho og Fenerbahce har trukket sig.

Det skriver transferjournalisten Rudy Galetti på det sociale medie X.

Det blev ellers nævnt, at Mourinho, der i sin tid arbejdede sammen med Eriksen hos Tottenham, var opsat på at blive genforenet med danskeren i Tyrkiet.

Men det stemmer ikke overens med Galettis oplysninger.

– Til trods for visse rygter, anser Fenerbahce ikke Christian Eriksen for at være et reelt transfermål.

– Den tyrkiske storklub er på udkig efter forstærkninger til midtbanen, men indtil videre er Manchester United-spilleren ikke på klubbens radar, skriver han på X.

For nylig lød det dog, at den skotske storklub Celtic er ude efter Christian Eriksen, men at hans lønkrav med stor sandsynlighed vil forhindre et januarskifte.

Eriksen har ikke fået en kamp under Ruben Amorims ledelse siden portugiserens første kamp mod Ipswich. Her startede han inde på midtbanen sammen med Casemiro, men makkerskabet fungerede ikke ordentligt.

Han gik glip af 4-0-sejren over Everton som følge af en skade, men var tilbage i kamptruppen til onsdagens 2-0-nederlag mod Arsenal. Eriksen fik dog ikke minutter i benene ved den lejlighed.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund sender klar besked efter nyt chok

I alt er det blevet til 14 optrædener for danskeren i denne sæson, og det er blevet til imponerende fire mål og tre oplæg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce