Manchester United er blevet middelmådige, siger Ratcliffe
Manchester United er meget langt fra at være dér, hvor Sir Jim Ratcliffe vil have klubben hen.
Den britiske rigmand har købt sig ind i klubben med store ambitioner, og han er allerede begyndt at lave ændringer.
Indtil videre er det primært på økonomien, som han har forsøgt at gøre noget andet. Han har fyret et hav af medarbejdere og sat billetpriserne op blandt andre ting.
I et interview med United We Stand slår han også fast, at der skal ske noget i klubben.
– Det er lidt som med landet i forhold til at få Manchester United derhen, hvor vi gerne vil. Vi skal træffe nogle svære og upopulære beslutninger. Hvis man ikke tør det, vil der ikke blive ændret meget, siger Ratcliffe.
– Vi vil ikke ramme rigtigt med alt, og det sker ikke hen over natten. Men i løbet af de seneste ni måneder har vi ikke siddet på hænderne. Der har været mange ændringer, som du kan se her på Carrington.
– Vi spildte ikke tid med at få Old Trafford på dagsordenen. Der er ændringer i fodbold- og ledelsesstrukturen. Nye spillere. Rúben er ankommet.
– Vi har stadig lang vej endnu, og vi skal træffe nogle svære beslutninger. Men vi skal gøre det for det bedre. Klubben er gået i en forkert retning i et årti eller noget.
– Manchester United er blevet middelmådige. Den er ikke elite, og den burde være en af verdens bedste fodboldklubber. Sådan plejede det at være under Alex.
– Der skal ske store ændringer for at opnå elitestatus. Der er allerede sket store ændringer, siger ejeren.
Ratcliffe ejer en del af Manchester United, mens Glazer-familien ejer størstedelen.



















