BREAKING: Everton - Liverpool aflyst
Dagens Merseyside-derby mellem Everton og Liverpool er blevet aflyst som følge af stormen Darragh.
Det bekræfter Everton på det sociale medie X.
Kampen skulle have været begyndt klokken 13.30, men nu skal den altså spilles en helt anden dag.
Læs også: Thomas Frank i sensationelt skifte?
Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvornår kampen i stedet skal spilles.
Liverpool omtalte allerede stormen fredag. Her var kampe i The Championship også blevet aflyst som følge af stormen.
Liverpool har været helt forrygende i sæsonen indtil nu. Holdet topper Premier League klart med 35 point efter de første 14 spillerunder. Her er der syv point ned til Chelsea og Arsenal, der er de nærmeste forfølgere.
Everton fik en vigtig sejr senest, da holdet vandt stort over Wolverhampton. 4-0 endte mødet på Goodison Park i midtugen – men lørdag kommer Goodison Park altså ikke til at danne rammen om endnu en Premier League-kamp. Evertons møde med Liverpool er udsat som følge af stormen Darragh.
















