Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

900 millioner: Guardiola presser på for Premier League-stjerne

06.12.2024 Kl. 20:38

Pep Guardiola og Manchester City har haft problemer, lige siden den indflydelsesrige midtbanespiller Rodri pådrog sig en sæsonafsluttende skade den 27. september.

City gik for nylig syv kampe uden en sejr, og det er første gang, det er sket under Pep Guardiola.

LÆS OGSÅ: 597 millioner: Stjerne har tre tilbud fra Premier League

Onsdag kom klubben dog tilbage på sporet med en 3-0-sejr hjemme over Nottingham Forest.

De nylige problemer på midtbanen betyder dog, at Guardiola håber, at ledelsen ser problemet og skaffer som minimum én signing til klubbens midtbane til januar.

Ifølge Daily Mail presser Guardiola på for, at klubben henter Bruno Guimaraes fra Newcastle i det kommende transfervindue, der åbner til januar.

City har længe beundret Guimaraes, der har etableret sig som en af de bedste midtbanespillere i Premier League, siden han tilsluttede sig Newcastle i januar 2022.

City tog kontakt til den 27-årige brasilianer i sommer, men her var Newcastles krav simpelthen alt for høje. Dengang krævede klubben små 900 millioner kroner.

Guardiola ønsker, at klubben skal matche dette prisskilt, da catalaneren er af den overbevisning, at Newcastle-stjernen vil få en helt afgørende indflydelse på sæsonen herfra.

LÆS OGSÅ: Manchester City skiller sig af med sommersigning

Klubbens ledelse overvejer at sende Matheus Nunes til det nordøstlige England i en byttehandel for at gøre transferen noget mere overkommelig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce