Bliver Merseyside Derby udskudt?
Opdatering: Kampen er lørdag morgen blevet udskudt – læs mere her.
Lørdag eftermiddag tager Liverpool den meget korte tur hen til lokalrivalerne fra Everton i, hvad der vil blive det sidste Merseyside Derby på Goodison Park.
Forud for kampen har der dog været rygter om en mulig aflysning af kampen, efter at Met Office – det britiske svar på DMI – har udsendt en advarsel om kraftige vinde som følge af stormen Darragh, der hærger i Storbritannien i weekenden.
LÆS OGSÅ: BOMBE: To Liverpool-stjerner forlænger
– Det er meget sandsynligt, at stormen kan være livsfarlig, og at den vil skabe betydelig forstyrrelse i trafikken, energiforsyninger og sandsynlig udbredt skade til bygninger og infrastruktur, skrev Met Office altså tidligere fredag.
Alle fodboldkampe i Wales lørdag er aflyst som følge af stormen, heriblandt Cardiffs kamp mod Watford i The Championship.
Fredag aften har både Liverpool og Everton så udsendt meddelelser med anvisninger til klubbens tilhængere. Her lyder det blandt andet, at fansene bedes tage hjemmefra i god tid.
– Tilhængere, der skal overvære lørdagens Merseyside Derby på Goodison Park anbefales at rejse i ekstra god tid og være opmærksomme på advarsler fra Met Office.
– En kraftig advarsel om vind er blevet udsendt af Met Office for Merseyside-området fra klokken 1 engelsk tid lørdag, og vinden kan nå op på 32 meter i sekundet. Advarslen om vind forventes at gælde frem til søndag klokken 6 engelsk tid.
LÆS OGSÅ: – Postecoglou bliver fyret
– Som følge af vejrvarslet, anbefales det, at fans tager ekstra god tid til rejse og tager ekstra forbehold.
– Tilhængere anbefales at holde tæt øje med trafik- og vejropdateringer i området, skriver klubberne i den fælles meddelelse.
Kampen mellem Everton og Liverpool vises i øvrigt IKKE på Viaplay.
Aflyste kampe i England indtil videre:
Championship:
- Plymouth Argyle vs Oxford United
- Cardiff City vs Watford
League Two:
- Newport County vs Carlise United
FA Trophy:
- Torquay United – Horsham
- Southport – Peterborough Sports
PLBOLD.DK følger situationen tæt


















