Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester Uniteds store frygt: Presser Ten Hag-signing på for skifte?

06.12.2024 Kl. 16:35

Manchester United er på jagt efter nye målmænd efter frygt for, at Altay Bayindir vil presse på for et skifte.

Det skriver Daily Mail ifølge Metro.

LÆS OGSÅ: Afslører: To fejltagelser kostede Ten Hag jobbet hos Manchester United

Den tyrkiske landsholdsspiller tilsluttede sig United fra Fenerbahce i 2023, men har endnu ikke spillet en Premier League-kamp for klubben.

Han har i stedet været i skyggen af André Onana, og det er indtil videre blot blevet til én optræden for klubben, der kom i forbindelse med en Carabao Cup-kamp.

26-årige Bayindir har ladet sig notere for 10 A-landskampe for Tyrkiet, og det hævdes, at han i stigende grad skulle være utålmodighed over de manglende muligheder, der er stillet ham i udsigt.

Noget, der altså har fået United til at gennemsøge markedet for en ny reservemålmand, der er klar til at agere andenviolin.

Tom Heaton er det aktuelle tredjevalg, men det ventes, at han forlader klubben, når hans kontrakt ophører, når denne sæson er omme.

United ventes at have et begrænset budget i det kommende transfervindue til januar, og det betyder, at spillere skal sælges, før der kan købes ind.

Det er en direkte konsekvens af, at klubben i sommer valgte at spendere omtrent 1,8 milliarder kroner på nye spillere.

990 millioner kroner blev dog hevet hjem i klubkassen takket være salg af Mason Greenwood, Scott McTominay og Donny van de Beek.

LÆS OGSÅ: Fans raser over Rashford efter ny video

I forbindelse med offentliggørelsen af klubbens seneste regnskab, kom det desuden frem, at klubben skylder knap fire milliarder kroner til andre klubber, alene i transferudgifter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce