Liverpool modtager undskyldning fra Amazon Prime
Arne Slot og Liverpool har modtaget en undskyldning fra Amazon Prime, efter at en af selskabets medarbejdere hævdede, at cheftræneren var en tur i dommernes omklædningsrummet i pausen af 3-3-kampen mod Newcastle.
Slot skulle være smuttet ned for at tale med Andy Madley, som i første halvleg havde givet tre Liverpool-spillere en advarsel. Men vært Dan Walkers udmelding var ikke sandfærdig, og derfor har Amazon Prime nu undskyldt.
Ifølge The Athletic har Liverpool accepteret undskyldningen og betragter sagen som lukket. Begge parter betragter den som en “produktions-misforståelse”.
Efter kampen spurgte Walker Newcastle-manager Eddie Howe, om han kendte noget til sagen, men Howe meldte, at han intet vidste.
Liverpool modtog yderligere to advarsler i anden halvleg, hvor kampen eksploderede. Duksene fik vendt kampen, men måtte til sidst nøjes med ét point, da Caoimhin Kellehers fejlvurdering af et indlæg tillod Fabian Schär at udligne.
Læs også: Van Dijk slipper efter episode
















