Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjernespiller er færdig i Liverpool til sommer, spår Carragher

06.12.2024 Kl. 08:40

Det går godt for Liverpool.

Holdet fører Premier League klart, og i Champions League har man maksimumpoint efter de første fem spillerunder.

Men Arne Slot kan ikke vide sig sikker på, hvilke stjernespillere han har til rådighed efter sæsonen.

For her har Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold alle kontraktudløb.

En situation, der er velbeskrevet, og som har bidraget med en hel del uro i snakken om klubben fra Anfield.

Læs også: Transferkamp: Her er de tre angribere, Chelsea og Arsenal kigger på

Men de tre er ikke de eneste, der kan stå foran et Liverpool-exit. I hvert fald ikke, hvis man spørger Jamie Carragher, for ifølge ham er der en anden Liverpool-stjerne, der forlader klubben til sommer.

Nemlig Darwin Núñez.

– Jeg er ikke sikker på, han er her til næste sæson. Jeg tror, Liverpool vil sende ham videre, siger Carragher ifølge Goal.

Darwin Núñez kom til klubben fra Anfield for et særdeles højt beløb i 2022. Han blev dengang hentet i Benfica, men tiden i England er aldrig blevet den helt store succes.

Den 25-årige angriber har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2028.

Læs også: Dårligt nyt, Højlund: Her er Amorims førsteprioritet

Arne Slots mandskab skal i kamp igen i weekenden. Her skal holdet en tur til Goodison Park, hvor naboerne fra Everton venter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce