Medie: Falcao afviser Liverpool - vil til Real
Liverpool jagter en erstatning for Luis Suarez, der skiftede til Barcelona tidligere på sommeren.
Her skal Rodgers have udset sig Monaco-stjernen, Falcao, der forventes at forlade Monaco denne sommer. Det har fået flere store klubber til at være ude med følehornene, heriblandt Liverpool, Manchester City og Real Madrid.
Tidligere på dagen meldte flere engelske medier, at Liverpool skulle have gjort deres interesse konkret og forhørt sig hos Monaco.
Dette genkender den anerkendte Liverpool-journalist, Tony Barrett, der beretter, at Liverpool har forhørt sig hos Monaco. Hovedpersonen selv afviste, ifølge Barrett, Anfield-klubben, da han vil til Real Madrid.
Ydermere melder Barrett, at Monaco kræver hele £12m for den lejeaftale, Liverpool var interesserede i at hente colombianeren på. Dette skal også have været mere, end hvad Rodgers ville betale for angriberen.
Dermed ser det ud til, at Liverpool må fortsætte angriberjagten andetsteds. Brendan Rodgers har tidligere indrømmet, at det er vigtigt, at klubben henter en ny angriber inden transfervinduets lukning.
Liverpool har efter salget af Suarez og udlejningerne af Iago Aspas og Luis Alberto kun Daniel Sturridge, Rickie Lambert og Fabio Borini tilbage på angrebsposten. Sidstnævnte forsøges at skippes videre til Sunderland for £14m.