Maresca forventer meget mere fra Chelsea-stjerne trods 5-1-sejr
Chelsea løb med en 5-1-sejr over Southampton onsdag aften, hvilket bragte klubben op på andenpladsen i Premier League.
Mål fra Axel Disasi, Christopher Nkunku, Noni Madueke, Cole Palmer og Jadon Sancho gjorde, at The Blues snuppede alle tre point.
LÆS OGSÅ: Chokmelding: 60 klubber har sagt ja til Super League
Klubben er flyvende for tiden, men klubbens manager, Enzo Maresca, advarer mod selvtilfredshed og berørte blandt andet Madueke, hvor han forklarede, hvorfor den engelske landsholdsspiller ikke var på holdkortet til onsdagens kamp.
Madueke blev skiftet ind, men Maresca sendte ikke desto mindre en advarsel til kantspilleren, der scorede for første gang siden september.
– Noni kan gøre så meget mere. Han kan gøre meget mere. Det øjeblik, han begynder at score eller lægge op til mål og er glad, så begynder han at falde en smule i niveau, og årsagen til, hvorfor han ikke spillede (fra start, red.), er, at jeg ikke kan lide måden, han trænede på.
– Han er nødt til at forstå, at han skal gøre det godt til træning hver eneste dag. Han er nødt til at være ambitiøs. Han scorede et enkelt mål her til aften, han er nødt til at gå efter det andet og det tredje. Han er nødt til at lægge op til flere mål.
– Men overordnet set gør han det godt, han gør det fantastisk. Han gør det endnu bedre, end tallene viser. Noni er nødt til at forstå, at han skal arbejde mere, for han kan gøre det meget, meget, bedre, siger Maresca efter 5-1-sejren.
Madueke ser det som en positiv ting at få kritik.
– Jeg føler kun, at det er en positiv ting. Han ønsker at presse mig og ønsker, at jeg kan få det bedste ud af mig selv til hver eneste træningspas.
– De bedste spillere træner altid deres ypperste hver eneste dag, så det vil jeg helt klart også stribe efter, fortalte Madueke i september til Chelseas officielle hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Maresca med opsigtsvækkende Filip Jörgensen-melding
Madueke håber, at han kan få spilletid for Chelsea i søndagens kamp, hvor klubben rejser den korte tur til Tottenham.


















