Store overraskelser i Uniteds startopstilling
Rúben Amorim har truffet et par overraskende valg i Manchester Uniteds startopstilling til kampen mod Arsenal.
Først og fremmest har portugiseren valgt at starte med Tyrell Malacia, som kun har spillet én kamp siden maj 2023.
Læs også: Real Madrid forhører sig om United-profil
Det var mod norske Bodø/Glimt i Europa League, hvor han spillede en rigtig skidt første halvleg, inden han blev flået ud.
Han kommer nu til at stå over for Bukayo Saka, som må glæde sig over udsigten til at slippe for Diogo Dalot.
Portugiseren er nemlig flyttet over i højre side, hvor ellers formstærke Amad Diallo er blevet sendt ud på bænken. Ivorianeren har ellers været en af Manchester Uniteds bedste spillere de seneste kampe.
Samtidig er også Marcus Rashford blevet henvist til bænken til storkampen på Emirates Stadium. Dermed må man sige, at Rúben Amorim har lavet flere overraskelser i Uniteds startopstilling.
Læs også: Dansker får Premier League-debut
Samtidig er Harry Maguire også tilbage i startopstillingen, mens Bruno Fernandes rykkes ned på den centrale midtbane. Endelig er Rasmus Højlund foretrukket helt i front for De Røde Djævle.
Også hos Arsenal er der overraskelser, da Gabriel Magalhães er ude på grund af en skade. Både Jakub Kiwior og Oleksandr Zinchenko starter således for The Gunners.
Herunder kan du se, hvordan de to mandskaber stiller op til kampen.
Arsenal (4-3-3): Raya; Timber, Saliba, Kiwior, Zinchenko; Ødegaard, Partey, Rice; Saka, Havertz, Martinelli
Manchester United (3-4-3): Onana; Mazraoui, De Ligt, Maguire; Dalot, Fernandes, Ugarte, Malacia; Mount, Højlund, Garnacho
Der er kampstart klokken 21.15, og opgøret kan ses på See og Viaplay.
















