Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mykhailo Mudryk i Chelsea-exit?

Af Emil Plovgaard
02.12.2024 Kl. 20:04

Chelsea er angiveligt klar til at lade Mykhailo Mudryk gå i det kommende transfervindue til januar.

Den ukrainske landsholdsspiller har haft det svært, siden han skiftede til klubben fra det vestlige London fra Shakhtar Donetsk for 522 millioner kroner i januar 2023.

LÆS OGSÅ: Ekspert afliver håbet: De vinder ikke mesterskabet

I adskillige måneder har han været sat i forbindelse med et skifte væk fra Stamford Bridge.

Nu forlyder det fra Caught Offside, at blandt andre FC Barcelona, Newcastle og Crystal Palace ønsker at hente ukraineren.

Marseille ønskede at hente den 23-årige ukrainer i forbindelse med sommerens transfervindue, hvor Roberto de Zerbi pressede på for et skifte, mens Strasbourg, der er Chelseas søsterklub, også har været kædet sammen med Mykhailo Mudryk.

Mudryk blev flået ud i pausen i sin hidtil eneste Premier League-kamp denne sæson mod Wolves i august. Han har flere gange siddet på bænken uden at komme i aktion.

Til gengæld har han spillet alle kampe i Conference League, hvor det er blevet til samtlige minutter med tre mål og tre oplæg til følge i fire kampe i turneringen.

Newcastle er ifølge Caught Offside favorit til at hente Mudryk, hvor Eddie Howe angiveligt skulle være klar til at forstærke sin offensiv.

Efter Mudryks første mål i sæsonen, som kom mod Panathinaikos i oktober, lød det således fra Chelseas manager, Enzo Maresca:

– Jeg er meget glad, ikke på mine vegne, men på hans (Mudryks, red.).

– Vi har som stab brugt lang tid på at hjælpe spillerne; ikke kun Misha, men hele truppen. Siden vi begyndte har vi arbejdet med Misha og alle kantspillerne med at komme ind i feltet – ind til den position, hvor Misha scorede.

– Han havde problemer med at komme frem dertil, men nu når han frem dertil. Det er der, vi kommer til at score vores mål.

– Vi ønsker det bedste for Misha. Siden første dag har vi alle forsøgt at hjælpe Misha.

LÆS OGSÅ: Kæmpe drama: Arsenal og Chelsea kan ende i historisk playoff-kamp i Premier League

– Han er måske en af de spillere, hvor læringsprocessen er lidt langsommere i forhold til de andre, men han forbedrer sig. Jeg er sikker på, at Misha langsomt vil score flere mål og blive vigtig for os alle, fortalte Maresca til pressen dengang.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce