Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sanchez: Faldet godt til i Arsenal

05.08.2014 Kl. 11:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal gjorde tidligere på sommeren en opsigtsvækkende handel, da klubben offentliggjorde købet af den chilenske stjernespiller Alexis Sanches fra FC Barcelona.

Alexis Sanchez har i løbet af sin karriere spillet for klubber i Spanien og Italien, hvorfor han har brug for tilvænning til den engelske Premier League, før han kan vise sit værd hos The Gunners. I weekenden fik Sanchez sin første start for Arsenal i en træningskamp mod franske Monaco, og efterfølgende var glæden ikke til at tage fejl af:

– Jeg kan godt lide måden, de spiller fodbold på i Arsenal. 

– Samtidig tog klubbens fans rigtig godt imod mig, hvilket jeg sætter stor pris på. 

Selvom Sanchez har fået en god start i sin nye klub, så indrømmer han, at formen endnu halter en smule efter VM-slutrunden i Brasilien, hvor Chile nåede ottendedelsfinalerne:

– Det vigtigste for mig på nuværende tidspunkt er, at jeg kommer i god fysisk form. 

– Jeg har kun trænet 2 gange med holdet, men jeg skal blive ved med at bygge på min nuværende form. 

Annonce