Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-skribent: Positiv efter Suarez-salg

04.08.2014 Kl. 13:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Sturridge og Luis Suarez lavede tilsammen 52 mål i Premier League i den forgangne sæson. Den farlige angrebsduo er ikke længere intakt, da Suarez som bekendt har skiftet Anfield ud med Camp Nou. Det efterlader Liverpool med Sturridge, tilbagevendte Fabio Borini og nyindkøbte Rickie Lambert som klubbens angribere forud for den kommende sæson. Rygterne har gået på, at Brendan Rodgers gerne ville have endnu en angriber, men det mener Griffies ikke er nødvendigt.

– Først af alt hører jeg konstant, at vi skal erstatte Luis’ mål. Gør vi?! Hvorfor ikke forsøge at blive et bedre hold over hele linjen og forsøge at lukke færre mål ind? Jeg hører også, at vi skal finde en partner til Daniel Sturridge, fordi to angribere gav så mange mål sidste sæson. Den nye angriber vil ikke være i nærheden af Suarez’ klasse, og vil ikke producere lige så mange chancer. Jeg vil ikke have en angrebsmakker til Sturridge, da systemet i sidste sæson var ustabilt, sådan lyder det fra Griffies, som er skribent på thisisanfield.com.

– Det, jeg prøver at sige, er, at da vi havde Luis Suarez, var det acceptabelt at spille med to helt fremme. Det var på grund af ham og Sturridges kvaliteter. Uden ham er det tid til at lave om – vi skal vægte balance, bevægelsesfrihed og taktisk disciplin højere. Rodgers spillede godt nok med to angribere i første halvleg mod Manchester City forleden, men jeg tror, det var for at give Rickie Lambert spilletid. I anden halvleg, da vi skiftede til 4-3-3, fik vi mere kontrol over kampen.

– Jeg afviser ikke, at vi skal hente en ny angriber. Faktisk mener jeg, at vi skal hente én. Men vi skal ikke betale £20 millioner for en som Bony, der kun kan spille en position – det er ulogisk for mig. Jeg ser os hente en alsidig angriber. Én vi kan bruge sammen med Daniel Sturridge i et 4-3-3-system, eller i stedet for ham, når det er nødvendigt. Jeg ser ingen grund til at hente en reserve for Sturridge. Hvad er meningen med det?

– Vi har også Raheem Sterling, der har alt for at kunne pladsen som 9’er. Lazar Markovic kan også spille inde centralt – det er i hvert min overbevisning. Nøglen er, at de alsidige – man kan bruge dem på de forreste tre pladser. Med Rodgers’ flydende fodboldspiller, er jeg sikker på, at vi kommer til at score mål ved at kombinere os gennem midten. Glem så ikke Rickie Lambert, som jeg er sikker på, nok skal vise sit værd over de kommende år. 

Annonce