Monk: Bony er vores spiller
Bestyrelsesformand Huw Jenkins indrømmede i sidste uge, at Swansea var villige til at sælge Wilfried Bony, hvis det rette beløb kom på bordet. Den holdning deler Garry Monk ifølge Goal.com dog ikke. Manageren ønsker at beholde klubbens topscorer, der lavede flotte 17 mål for klubben sidste sæson.
– Jeg tæller ned til vinduet lukker. Man kan ikke gøre noget ved spekulationer. Wilfried er vores spiller, siger Monk ifølge Goal til Wales Online.
– Vi så en meget dygtig Wilfried i sidste sæson, men med hans arbejdslyst og med det, vi forsøger at forbedre, tror jeg, at han kan blive endnu bedre i år. Hvis han lytter til det, man fortæller ham – og det gør han, fordi han er god fyr – så vil man se en bedre Bony.
Garry Monk har hentet Gylfi Sigurdsson og Jefferson Montero, som skal være med til at fodre ivorianeren med afleveringer. Skulle Bony blive solgt, er han erstatning i form af Bafetimbi Gomis allerede hentet til klubben.