Campbell: Godt, at Arsenal ikke fik Suarez
Sidste sommer var en af de helt store transfer-sagaer, at Arsenal ihærdigt prøvede at få fat i Luis Suarez. Klubben fra nord-London havde det berømte bud på 40.000.001 millioner pund på uruguayaneren, men Suarez blev et år på Anfield, men denne sommer blev han så solgt til FC Barcelona for et højere beløb. Sol Campbell mener, at Arsenal er heldige med, at de ikke fik fat i den kontroversielle angriber.
– Mentalitetsmæssigt ville han ikke passe ind i Arsenal, fortalte Campbell til Goal.
– Han er blevet afsløret(i at bide, red.) et par gange nu, inklusiv Branislav Ivanovic. Han har sagt undskyld, men det er ikke en stilfuld ting at gøre. Han har gjort det på den største scene af dem alle(VM, red.), og for mig, viser det mangel på respekt, tilføjer den tidligere forsvarsklippe.
– Der er så mange børn, der kigger på, og millioner af fans rundt omkring i verden kigger også på. Måske kan Barcelona få styr på ham.
Campbell havde også tid til lige at kommentere på Arsenals nyindkøb, Alexis Sanchez, som han er ovenud begejstret for.
– Alexis bliver helt klart en god tilføjelse. Han har god dynamik, han ved hvor målet står og han har en fantastisk balance, slutter Campbell.