Officielt: Van Nistelrooy ansat som PL-manager
Ruud van Nistelrooy er blevet ansat som manager i Premier League-klubben Leicester.
Det bekræfter den engelske klub på sin hjemmeside.
Den 48-årige hollænder tager over for Steve Cooper, som blev fyret efter nederlaget mod Chelsea.
Van Nistelrooy har kun begrænset erfaring som manager. Han har således kun én sæson som cheftræner for PSV Eindhoven på cv’et.
I den sæson formåede han dog at vinde det hollandske mesterskab. Sidenhen har han været assistent hos Manchester United i en kort periode.
Læs også: Amorim med direkte melding om Højlund
Da Erik ten Hag blev fyret, overtog den tidligere stjerneangriber i fire kampe. Her førte han De Røde Djævle til tre sejre og en uafgjort.
Han har derudover også været assistent på det hollandske landshold, men han har stor erfaring som ungdomstræner i PSV Eindhoven.
















