Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Spurs-signing: PL har altid været min drøm

02.08.2014 Kl. 13:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Eric Dier skiftede fra Sporting Lissabon til Tottenham tidligere i dag, og den unge midtbanespiller glæder sig over, at han nu kan udleve sin drøm.

– Jeg er rigtig spændt på at skulle spille for så stor en klub. Det har altid været min ambition og drøm at komme tilbage til England og spille i Premier League, udtaler han til Spurs TV og tilføjer:

– Årsagen til, at jeg flyttede til Portugal, havde intet med fodbold at gøre. Det var pga. min familie. Vi flyttede dertil, da jeg var seks år gammel, jeg blev spottet af Sporting, da jeg var otte, og jeg klarede mig hele vejen igennem rækkerne til førsteholdet.

– Det er en ret underlig baggrund, og alle virker ret overrraskede over det. Men sådan skete det altså. I starten var det svært, for jeg snakkede ikke rigtig sproget. Jeg blev set som lidt af en outsider. Men da jeg lærte sproget som 12- eller 13-årig, var det rigtig let. Jeg tror ikke, at de for alvor så mig som en englænder – de så mig som en af deres egne.

– Premier League var dog stadigvæk den eneste liga, jeg rigtigt fulgte med i. Det var på fjernsynet i Portugal, og efter min mening er det den største liga i verden. Jeg så selvfølgelig mange af Tottenhams kampe, og jeg har altid nydt at se deres offensive spillestil.

– Jeg synes, efter at have været i Portugal, at den stil passer til mig, og i denne sæson vil tilpasse mig til Premier League hurtigst muligt og gøre det bedste, jeg kan.

Dier, som var udlejet til Everton i 2011, har spillet 26 ligakampe for Sporting Lissabon.

Annonce