Efter exit fra United: Nu er han favorit til at lande stort job
For godt og vel to uger siden stoppede Ruud van Nistelrooy i Manchester United.
Efter en periode som først assistent for Erik ten Hag og siden midlertidig cheftræner, forlod hollænderen klubben efter Rúben Amorims ankomst.
Noget tyder dog på, at han ikke kommer til at gå arbejdsløs ret længe.
For Ruud van Nistelrooy meldes nu som favorit til at overtage jobbet som manager i Leicester efter fyringen af Steve Cooper.
Mediet kan fortælle, at Ruud van Nistelrooy har overhalet Graham Potter og David Moyes i kampen om at lande det eftertragtede job hos Premier Leagues øjeblikkelig nummer 16.
Læs også: Manchester United vil hente verdensstjerne
Ruud van Nistelrooy har erfaring fra hollandske PSV. Derudover selvsagt også fra Manchester United, hvor han fik fire kampe som cheftræner på midlertidig basis.
I de fire kampe nåede han dog at møde Leicester to gange. Først i Carabao Cuppen og siden i Premier League.
Kampene endte med sejre til Manchester United på 5-2 og 3-0. Leicester har dermed fået at se på nærmeste hold, hvad Ruud van Nistelrooy kan formå som cheftræner.
Leicesters næste opgave venter i weekenden, hvor de skal en tur til London for at møde Thomas Franks Brentford.



















