Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt knæ koster 71-årige Hareide karrieren

Af Christian Frese
26.11.2024 Kl. 13:25

Det er ikke kun Islands landshold, som Åge Hareide har sagt farvel til.

I NRK-podcasten Baglokalet offentliggør den 71-årige nemlig, at han er helt færdig i fodbold.

– Jeg har besluttet mig. Det bliver nok sådan, at jeg stopper nu. Jeg har et dårligt knæ. Jeg skal være tip-top, hvis jeg skal fortsætte med det her, fortæller Hareide, der endnu ikke ved, hvad hans fremtid vil byde på.

Hareides seniorkarriere begyndte helt tilbage i 1972. 16 år senere stoppede han som spiller efter at have repræsenteret blandt andre Manchester City, Norwich og Molde.

Derefter tog han hul på en trænerkarriere, der skulle blive ganske formidabel. Af to omgange var han cheftræner for Molde, inden han i slutningen af 90´erne overtog Helsingborg og blev svensk mester.

Også Brøndby IF og Rosenborg nåede nordmanden at gøre til nationale mestre, før han overtog landsholdet i slutningen af 2003. Det job havde han i fem år.

I 2016 vendte Hareide tilbage til jobbet som landstræner, denne gang i Danmark. I mellemtiden havde han været forbi Örgryte, Viking, Helsingborg for anden gang samt Malmø (som blev svenske mestre i 2014).

Hareide formåede at kvalificere Danmark til VM 2018, hvor det blev til et nederlag på straffe til Kroatien i ottendedelsfinalen. Frem til 2020 forblev Danmark ubesejret i 34 kampe i træk i ordinær tid under Hareide.

I sommeren udløb Hareides kontrakt, og da corona ramte, fik han ikke EM med. I stedet vendte han tilbage til Rosenborg og dernæst Malmø, før karrieren sluttede med 18 måneder i spidsen for Island.

Læs også: Arteta vil ikke tale om Gyokeres

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce