Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bundesliga-klub gik efter Lukaku - retter nu blikket mod Torres

01.08.2014 Kl. 07:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VfL Wolfsburg retter blikket mod Chelsea-angriber, Fernando Torres, der er Bundesliga-klubbens andenprioritet efter Romelu Lukaku, der netop er blevet solgt til Everton. 

Den tyske storklub har ifølge Sky Italia henvendt sig til Torres' agent for at høre om mulighederne for at lokke den spanske angriber til Volkswagen Arena. Chelsea-manager José Mourinho har tidligere på sommeren udtalt, at Fernando Torres ikke vil blive solgt. 

Torres kan få det svært i Chelsea den kommende sæson, hvor Diego Costa og Didier Drogba umiddelbart står foran i angriber-køen, og dermed kan et Wolfsburg-tilbud rettet mod Torres måske få London-klubben til at ændre mening. 

Chelsea købte Fernando Torres i Liverpool for £50 millioner i 2011, men den 30-årige angriber har haft en svær tid på Stamford Bridge siden skiftet. Sidste sæson blev det til 28 optrædener med blot fem fuldtræffere til følge. 

Annonce