Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Disse fem spillere kan forlade Liverpool til januar

Af Emil Plovgaard
23.11.2024 Kl. 19:49

Hele fem spillere kan forlade Liverpool i det kommende transfervindue til januar.

The Reds går ind til det kommende transfervindue i en stærk position.

LÆS OGSÅ: Fem kampe aflyst: Liverpool-opgør i risikozonen

Man ligger komfortabelt på førstepladsen i Premier League og har ikke desperat brug for nye spillere.

Det ventes dog, at klubben kan sige farvel til en række spillere, både permanent og midlertidigt, når årets første måned løber af stablen i 2025. Det skriver fanmediet Anfield Central.

Mediet har desuden kigget på, hvem det er mest sandsynligt, der forlader Liverpool.

Først og fremmest nævnes Wataru Endo, der blot har startet inde for klubben to gange i indeværende sæson.

Han er røget langt ned i køen, og det er tydeligt, at Arne Slot ikke har samme tillid til japaneren, som Jürgen Klopp havde.

Endo kan dog fortsætte sin karriere i Premier League, hvor både Ipswich og Wolves meldes interesseret i forhold til en potentiel januartransfer.

Dernæst nævnes Federico Chiesa, der blot har spillet 78 minutter, siden han ankom til klubben i sommer. Inden landsholdsterminen blev han skadet, og siden da har han ikke været i aktion.

Rygter om en snarlig afsked, hvor flere Serie A-klubber skulle lure, er nok ikke helt af vejen. Særligt ikke, hvis der er tale om en lejeaftale.

Tyler Morton er den næste mand på listen, efter at den 22-årige midtbanespiller har haft svært ved at komme på hold i denne sæson, hvor det blot er blevet til to optrædener.

Adskillige klubber i The Championship hævdes at vise interesse for midtbanespilleren, hvor det er Leeds, der presser mest på.

27-årige Joe Gomez higer også efter spilletid for tiden. Han har blot startet inde i to kampe i denne sæson, efter at det var forventet, at han ville forlade klubben i sommer.

Den manglende spilletid kan måske føre til, at han ønsker et skifte væk til januar, hvis bejlere viser interesse dér.

Slutteligt figurerer Trent Alexander-Arnolds navn på listen, idet højre backen endnu ikke har skrevet under på en forlængelse med klubben.

LÆS OGSÅ: Storklub vil gafle Alisson: Har hemmeligt våben

Der er en mindre chance for, at der kan ske noget til januar, hvor Real Madrid viser størst interesse. En skadeskrise hos Los Blancos kan muligvis gøre, at tingene speedes en smule op.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce