Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

90 millioner: Amorims drømmesigning kræver kontant betaling af Manchester United

Af Emil Plovgaard
22.11.2024 Kl. 19:24

Manchester United spenderede omtrent 1,8 milliarder kroner på nye spillere i sommerens transfervindue.

Her var klubbens ledelse på udkig efter at støtte Erik ten Hag frem mod denne sæson.

LÆS OGSÅ: Amorim rykker ind: United forhandler med Real-stjerne

Men ni Premier League-kampe inde i sæsonen besluttede klubben sig for at fyre Ten Hag og hyre Ruben Amorim fra Sporting CP.

Det lader til, at Amorim får et begrænset transferbudget i det kommende transfervindue til januar, men noget tyder på, at De Røde Djævle kan få spenderbukserne på næste sommer.

En af de spillere, som Amorim har kig på er Bayern Münchens Alphonso Davies, da han ønsker at forbedre positionen på venstre wingback.

Sky Sport-journalist Florian Plettenberg kunne fortælle om interessen i slutningen af oktober, og nu kan Give Me Sport røbe endnu mere.

Mediet mener at vide, at Davies kræver en sign-on-fee på omtrent 90 millioner kroner, mens han ønsker en ugentlig løn på 2,2 millioner kroner.

– United anser disse tal som en potentiel forhindring, idet en sådan løn ville placere Davies i top-fem i lønhierarkiet hos klubben. De Røde Djævle søger aktivt at reducere sine lønudgifter under INEOS’ ledelse.

LÆS OGSÅ: Ronaldo gav Amorim kælenavn: – En sjov ting

– United menes også at have udpeget Wolves’ Rayan Ait-Nouri, den tidligere United-forsvarer Alvaro Carreras og Girona-stjernen Miguel Gutierrez som alternative løsninger, skriver mediet videre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce