City-stjerne vil blive - i lang tid
Toures fremtid i City var usikker i en overgang, da ivorianerens agent, Dimitry Seluk, sagde, at hans 31-årige klient blev behandlet respektløst af klubben. Historien kom efter Manchester City ikke havde lykkeønsket Yaya Toure, da han har fødselsdag.
En dårlig slutrunde med Elfenbenskysten og et dødsfald i familien, da hans yngre bror tabte kampen til kræft, kastede yderligere tvivl om Toures fremtid, men den tidligere Barcelona-midtbane insisterer nu på, at fremtiden ligger i Manchester.
– Det var ikke en mulighed at forlade klubben. Det var svært, fordi min situation var svær. Jeg var altid stille, og min beslutning, hvis du vil sige det på den måde, så vil jeg blive i City i så lang tid som muligt, siger Toure til klubben officielle hjemmeside.
Toure, som scorede 24 mål og lavede 12 assists i 49 kampe for City, håber, at der kommer et par nye ansigter til Manchester i de kommende uger, som skal sikre konkurrencen på holdet.
– Jeg håber, at der kommer et par nye spillere, fordi vi skal prøve at bygge en omfattende klub, fordi hvis vi vil være de bedste, skal vi vinde alle mulige trofæer.