Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashford under pres: - Vil du ned ad Lingard-stien?

Af Christian Frese
21.11.2024 Kl. 15:30

– 100 procent denne sommer. Hvis han ikke er på over de næste seks måneder, er jeg sikker på, at Amorim vil skille sig af med ham.

Der hviler et tungt præstationspres på Marcus Rashford, hvis englænderen under sin nye manager ønsker at beholde sin status som Manchester United-spiller.

Det mener den tidligere Premier League-profil Gabriel Agbonlahor, som savner mere vildskab i den 27-åriges attitude.

– Husker du, da du brød ind på førsteholdet? Hvordan du havde det? Hvor glad du var? Hvordan du elskede at spille for Manchester United? Hvordan du fejrede mål? Hvordan du var den på banen, der arbejdede hårdest? Du er 27. Før du ved af det, vil du være i 30´erne. Vil du ned ad (Jesse) Lingard-stien?, spørger Agbonlahor på talkSPORT.

Passer Rashford i formationen?

Det er efterhånden små 10 år siden, at Rashford fik sit gennembrud på Uniteds førstehold, blandt andet med et hattrick mod FC Midtjylland i sin debut.

Der skulle gå et par år, før englænderen for alvor blev en stjerne, men 24 målinvolveringer i 2019/2020-sæsonen var et skridt på vejen.

Efter et habilt 2022 har succesen imidlertid været begrænset, og siden starten på seneste sæson har Rashford blot været involveret i 11 Premier League-scoringer (44 kampe). Alligevel startede han oftest under Erik ten Hag, men nu skal han bevise sig under Ruben Amorim.

– (Amorim) er kommet til United for at få succes. Han kommer ikke bare ind for at vælge spillere, som har været der i et stykke tid. Hvis du ikke er på, er du væk (til sommer, red.), mener Agbonlahor, der desuden kan se Rashford få problemer med at klemme sig ind i Amorims 3-4-3-formation.

Den tidligere Villa-angriber ser i stedet en fronttrio bestående af Alejandro Garnarcho, Rasmus Højlund og Amad Diallo.

Rashford har fortsat 3,5 år tilbage af sin kontrakt hos De Røde Djævle.

Læs også: Amorim skal overbevise stortalent

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce