Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Benteke ignorer transferrygter

29.07.2014 Kl. 11:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Benteke skadede sin akillessene i sidste sæson, hvorfor han missede VM-slutrunden i Brasilien. Her fik den 23-årige angriber fortalt, at han tidligst kunne komme i aktion igen i oktober, og selvom den lange periode med behandling har dæmpet interessen en smule, jagter flere klubber fortsat Benteke.

Men det bekymrer ikke Benteke, som blot vil fokusere på at komme sig over sin skade.

– Jeg vil komme tilbage større, bedre og stærkere end i sidste sæson, indleder han over for The Sun og uddyber herefter:

– Spekulationer er spekulationer. Det betyder ikke, at det er sandt. Jeg har brug for at komme tilbage og spille godt for Aston Villa – og hvis en anden klub er interesseret i mig, må de også snakke med klubben, ikke kun mig.

– Selvfølgelig er det rart at høre, at den ene og den anden klub er interesseret i dig, men det betyder ikke noget. Mit fokus er at blive klar igen.

– Det var rart at være i USA med resten af gutterne på klubbens tur – også selvom jeg trænede for mig selv. Jeg vidste, at manageren ville tage mig med til Texas. Han gav mig masser af tid til at komme mig i Belgien, men nu har jeg brug for at være tæt på truppen igen.

Benteke, som skiftede til Aston Villa fra Genk i 2012, har scoret 34 mål i sine to sæsoner i Premier League.

Annonce