Så meget har Saints solgt for indtil videre
Ind er kommet den italienske angriber Graziano Pelle samt den serbiske midtbanespiller Dusan Tadix, der til sammen har kostet i omegnen af £20 millioner – omkring 190 millioner kroner.
Rickie Lambert, Adam Lallana, Luke Shaw og Dejan Lovren har til gengæld forladt klubben til fordel for Liverpool og Manchester United. Disse fire spillere havde en stor andel i holdets succes sidste sæson.
Ifølge flere engelske medier har de fire spillere indebragt The Saints omkring £80 millioner, hvilket svarer til godt 750 millioner kroner. Det giver dem et overskud på 560 millioner kroner i transfers indtil videre. Derudover rygtes Calum Chambers, Morgan Schneiderlin, Jay Rodriguez og Daniel Osvaldo også væk fra klubben.
Derfor må man forvente at Ronald Koeman henter flere nye ansigter til St. Mary's Stadium i løbet af den næste måneds tid.