Andreas Christensen skal have ny klub
FC Barcelona ventes at skille sig af med Andreas Christensen i 2025.
Sådan skriver det spanske medie Relevo.
LÆS OGSÅ: Riemer afslører: Han starter på bænken mod Serbien
Andreas Christensen skiftede til FC Barcelona fra Chelsea på en fri transfer i 2022, og han er i øjeblikket ikke en del af truppen, efter at han pådrog sig en skade i begyndelsen af sæsonen.
Mens han har været på lazarettet, har Pau Cubarsi og Inigo Martinez etableret sig som fast duo i midterforsvaret, mens Ronald Araujo også ventes at komme til at spille en større rolle, når han vender tilbage fra skade.
FC Barcelona kan se ind i et salg af Andreas Christensen allerede i det kommende transfervindue til januar, såfremt han kommer sig i tide over sin skade.
Den catalanske sportsavis SPORT mener dog at vide, at et skifte væk fra Barcelona er langt mere sandsynligt næste sommer.
Christensens kontrakt med den spanske storklub udløber i sommeren 2026, og der er ikke tegn på en forlængelse.
FC Barcelona føler, at man i forvejen har nok bredde i forsvaret, hvor Eric Garcia og Jules Koundé også kan spille.
Der er dog også planer om at snuppe Bayer Leverkusens Jonathan Tah, når dennes kontrakt udløber i sommeren 2025.
LÆS OGSÅ: Robin Van Persie med opsigtsvækkende Arsenal-melding
Ifølge den tyske Sky Sport-journalist Florian Plettenberg er FC Barcelona iblandt de primære kandidater til at hente den 28-årige stopper, men klubben må dog finde sig i konkurrence fra Bayern München.

















