Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Chelsea: Premier League-klub i spil til Osimhen-signing

11.11.2024 Kl. 17:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle er angiveligt blevet tilbudt chancen for at hente Napoli-ejede Victor Osimhen næste sommer.

Det på trods af, at der har været længerevarende interesse fra Chelsea.

LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerne overvejer Real Madrid-skifte

Det er lokalavisen fra det nordøstlige England, The Chronicle, der rapporterer om den noget unikke mulighed for The Magpies.

Osimhen er i øjeblikket udlejet til Galatasaray efter en overraskende transfersaga i sommer, der førte til, at han – mod forventning – ikke blev solgt videre til en af Europas bedste ligaer.

I stedet endte han som bekendt i Tyrkiet, hvor Galatasaray snuppede ham. Det tyrkiske transfervindue holder en smule længere åbent end de fleste transfervinduer rundt om i Europa, og det glippede store skifte for Osimhen udnyttede den tyrkiske storklub altså til fulde.

Det er da også gået over stok og sten for nigerianeren hidtil, idet han står noteret for otte mål i sine første ni optrædener for klubben på tværs af samtlige turneringer.

Spørgsmålet er, om Galatasaray også fremover er i stand til at holde på den 25-årige Osimhen, der tidligere har anmodet om at forlade Napoli til fordel for en større klub.

Angriberen er kendt for at evne lidt af hvert, og hans højde, fysik og afslutningsevner gør ham til en fantastisk spiller.

Selvom Nicolas Jackson har vist tegn på forbedring hos Chelsea-mandskabet i denne sæson, er det svært at forestille sig, at The Blues ikke forsøger at hente Osimhen næste sommer.

LÆS OGSÅ: Neymar i overraskende skifte?

Om Osimhen ender i Newcastle kan nok også afhænge af, om svenske Alexander Isak flyver fra reden i løbet af 2025.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce